hypnoterapi.

tryghed, regulering og nye handlemuligheder

Hos Autenta tilbyder vi hypnoterapi til børn og unge i mistrivsel som supplement til de eksisterende behandlings- og familieindsatser eller som isoleret indsats.

Større kommuner som fx Århus har haft store positive effekter af brugen af hypnoterapi til børn og unge med særligt angst og skolefravær, samt selvværdsproblematikker. Autenta ser de samme effekter i vores egne indsatser.

Mange børn og unge oplever udfordringer som angst, skolefravær, OCD-lignende mønstre, uro, lavt selvværd eller følelsesmæssige belastninger. For nogle kan det være svært at sætte ord på tanker, følelser og indre oplevelser.
Hypnoterapi kan derfor være en blid, omsorgsfuld og imødekommende terapeutisk tilgang, hvor der kan arbejdes med udvikling og forandring uden, at der nødvendigvis skal sættes ord på.
Arbejdet bygger på en tryg og tillidsfuld relation med fokus på regulering, ressourcer, mestring og nye handlemuligheder, samt nænsomt arbejde med fastlåste mønstre og overbevisninger.
Forløbene tilpasses den enkelte unge og kan både stå alene eller indgå som supplement til andre indsatser. Forældrene inddrages i det omfang, det er relevant og meningsfuldt for den unge og forløbet.