spædbarnsindsatser.
spædbarns-indsatser.
til barn, ung eller familie
autenta leverer spædbarnsindsatser før og efter fødslen.
Når der er bekymring for et barns udvikling og trivsel, er det ofte allerede i graviditeten. Her kan barnets egen trivsel ikke måles konkret, men vi ved, hvilke sikkerheds- og bekymringselementer, der på sigt kan udvikle og eller hæmme et barns positive udvikling.
autenta kan allerede i graviditeten arbejde med forældrene og forberede forældrene på tiden med barnet samt redegøre for evt. bekymrende og beskyttende elementer.
Efter fødslen arbejdes der helt tæt med fysisk kontakt, øjenkontakt, aflæsning af barnets behov, forældrenes følelsesmæssige tilstand og deres evne til at forstå og imødekomme deres barns behov.
Der afdækkes udfordringer hos forældrene selv, der kan påvirke deres evne til at være til stede med barnet følelsesmæssigt og forstå og imødekomme barnets behov.
autenta er især opmærksom på forældrenes evne til at omsætte den nye viden i praksis såfremt forældrene skal tillære sig nye færdigheder i deres forældreskab.
Det er en meget sårbar periode for både forældre og spædbørn og er en altafgørende periode for barnets videre livsudvikling.
autenta arbejder altid tillidsfuldt, og tror på, at alle gør deres bedste og ønsker at forbedre sig og forstå. Der kan være bariere, der gør det vanskeligt at udvikle sig hurtigt og autenta er sparringspartner med rådgiverne om, hvordan forældrenes evner til at modtage barnet er tilstrækkeligt for den forventede udvikling hos barnet.
autenta har stor erfaring med at forældre samarbejder og udvikler sig, når de modtager faglig støtte, omsorg og forståelse.
Du er som rådgiver altid velkommen til at ringe og tale med os om mulige indsatser.